Udgivelsesdato 28. marts 2025

Bogen er ment som en let tilgængelig brugsbog til at skabe sprog for og om menneskets fem grundbehov fra Pesso-terapien:
Plads
Næring
Støtte
Beskyttelse
Grænser
- og til at inspirere til en vej til trivsel

Bogen En lille bog om behov
”Ønsket er at hjælpe til at kvalificere enhver tænkelig relation, herunder relationen med sig selv og med særligt øje for den svære familiedynamik, der er i den dysfunktionelle familie, som gør det ekstra vanskeligt for børn at udvikle sig sundt og godt.

Kvaliteten af vores relationer har central betydning for vores velbefindende, trivsel og udvikling. Relationer er noget af det, som vi mennesker kan slå os allermest på og samtidig også et fundament til at vokse, trives og blomstre ud fra. Dysfunktionelle relationer kan begrænse menneskers potentiale, forkrøble liv og invalidere mennesker. Modne relationer, fulde af næring og god kontakt kan hele traumer og udvikle de største og mest robuste mennesker. Børn kan slå sig så meget på familierelationer tidligt i livet, at sund udvikling umuliggøres eller forhindres væsentligt og traumerne trækker ofte tråde langt ind i voksenlivet og videre i generationer efter. Både en arbejdsplads eller en klasse kan være gennemsyret af dårlig stemning, sådan at man bliver syg og må fjerne sig, og at mulighed for koncentration til læring fortabes.

Ved at kende til menneskets fem grundbehov fra Pesso-terapien bliver man klædt på til at lære at passe bedre på sig selv og til at se sine relationer efter i sømmene. Nogle relationer er hverken være- eller bæredygtige. Nogle relationer er ikke for børn eller for livet.

Som omsorgssvigtet, deler Tine Windfeld, ud af praktiske erfaringer med kerneværdierne fra Pesso-terapien og kommer med en lægkvindes bud på, hvordan vejen til trivsel kan banes.”

Udgivelsesreception

28. marts 2025 - i Rønde - kl. 14.00

Der er udgivelsesreception hos Bog & Idé i Rønde fredag den 28. marts, hvor også illustrator Anura Giese fra Anura Art at Heart vil være arbejdende til stede. Der vil være lidt bobler med og uden alkohol fra Vild med Vin og lidt hapsere fra Natalias hånd.


Find vej ved at klikke her: Find vej

Om Tine Windfeld

Tine Windfeld er et forlag skabt i første omgang til udgivelsen af min første bog: En lille bog om behov. Formålet med dette virke er at bidrage til at udvikle på samtalen om relationer, særligt de svære og nære relationer. Ønsket er at bidrage til viden om emnet, til at opløse tabuer, skyld- og skamfølelse, til at opmuntre til udbredelse af medfølelse, bearbejdelse af traumer og til at inspirere til veje til trivsel.

Forfatter

Holistisk, Filosoferende, Værdifast, Lærende, Relaterende, Sammenhængssøgende, Anerkendelsessøgende, Indlevende, Ansvarlig, Inddragende, Selvsikker, Udviklende, Merkonom, Selvstændig, Virksomhedsvejleder, Haveelsker, Glad motionist, Vinterbader

Fokus

På menneskets potentiale og talenter. Lad os skabe de bedste miljøer for menneskelig trivsel og udvikling, sådan at så meget potentiale som muligt folder sig ud.

Samtalesalon - book

Lad os tale om de svære relationer, traumerne, udfordringer og glæderne ved at bevæge sig i ny retning.

Book mig som igangsætter af en samtale. Udgangspris kr. 5.000 + transport + moms.

Værdier

Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af. Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab. Tilføj alene sådan: Verden er et bedre sted at være, alene fordi du er en del af den.

Køb en signeret udgave af bogen

Når du køber, skal du overføre beløbet på MobilePay, før jeg sender bogen. Du får informationer tilsendt på din e-mail.

Titel: En lille bog om behov
Forfatter: Tine Windfeld
Illustrator: Anura Art at Heart
Forsidebillede: Anura Art at Heart - Anura Giese
Omslag: Softcover
ISBN: 978-87-85333-00-1
Antal sider: 59
Vejledende udsalgspris: kr. 249,00
Udgivelsesdato: 28. marts 2025
Køb den også hos din boghandler

Køb bogen